13.06.09
DINAMARCA. 16 de junio manifestación en Copenhagen
Etiquetas: masacre en baguaØJEBLIKKELIGT STOP FOR DEN PERUVIANSKE REGERINGS VOLD MOD DE OPRINDELIGE FOLK I AMAZONAS OG RESPEKT FOR DERES RETTIGHEDER Demonstration til støtte for oprindelige folk i Peru Tirsdag d. 16. juni kl. 16. Foran: Det peruvianske Konsulat i Danmark Esplanaden 7, 3. tv., 1263 København K Tag ting med som kan larme!!!
På vegne af: IWGIA, Internationalt Forum, Grupo Salvador Allende, Casa Latinoamericana, Rayuela, Tinku, Naturfolkenes Verden, Jens Galschiøtt – Art in Defence of Humanism, LA-Net, Boliviansk Dansk Forening, m.fl.
Demonstrationen er til støtte for de oprindelige folk, der d. 5. juni i Bagua, Peru protesterede mod regeringens forsøg på at fratage dem deres ret til jorden. Det er stadig uklart, hvor mange mennesker, der har mistet livet i massakren, men forskellige kilder oplyser, at mellem 30 og 100 civile er blevet dræbt af politi og den peruvianske hær, der angreb med både helikoptere og kampvogne. I sammenstødene døde også et antal politifolk. Mere end 100 civile er såret. Det forlyder fra civile vidner, at hæren har brændt nogle af de døde kroppe, og endda hentet nogle af de sårede fra lokale hospitaler. Det vides ikke, hvor de sårede er bragt hen, men der er en mistanke om, at de er bragt til militærets lejre.De oprindelige folk havde blokeret hovedvejen til byen Bagua i den nordøstlige del af Peru, der er en del af Amazonas regnskov. Siden den 9. april have oprindelige folk fra flere byer i amazonas området demonstreret fredeligt i protest mod en række nye lovdekreter, der giver mulighed for at regeringen kan sælge deres jord til private selskaber. De har erfaring med, at særligt olie- og naturgasselskaber forurener Amazonas regnskov skrøbelige økosystem, og derfor havde de protestere i omkring 56 dage.
I torsdags 4. juni var repræsentanter af de oprindelige folk i Perus hovedstad Lima for at endnu engang forsøger at starte en dialog med regeringen. De mødte op i Kongressen, hvor loven skulle behandles, men blev sendt til andre instanser, og endte med at gå fra Herodes til Pilatus uden resultat. Til sidst afsluttede Kongressens formand debatten uden at give indianerne mulighed for at tale eller komme i dialog med kongresmedlemmerne og regeringen. Ifølge ILOs Konvention nr. 169 om oprindelige folks rettigheder skal Perus regering rådføre sig med de oprindelige folk, inden de vedtager love, der berører de selv samme folk. Peru ratificerede konventionen i 1994. På den baggrund besluttede regnskovs oprindelige folk at blokere hovedvejen til Bagua.
Perus regering har erklæret undtagelsestilstand i området omkring Bagua og har lukket alle lokalradioer. Der er udgangsforbud mellem kl. 15 og 06, hvilket forhindrer folk i at lede efter forsvundne familiemedlemmer, og forhindrer uafhængige organisationer i at dokumentere politiets og hærens forbrydelser.
Organisationerne, der indkalder til demonstrationen, kræver at den peruanske regering respekterer menneskerettighederne, går i dialog med indianerne for at finde en fredelig løsning på konflikten og stopper forfølgelserne af indianernes politiske ledere, heriblandt Alberto Pizango, formand for AIDESEP (regnskovsindianernes paraplyorganisation).
Ligeledes kræver vi, at Perus regering overholder ILOs Konvention nr. 169 og respekterer de oprindelige folks ret til at blive hørt og bestemme over deres egne territorier.Arrangører: IWGIA, Internationalt Forum, Grupo Salvador Allende, Casa Latinoamericana, Rayuela, Tinku, Naturfolkenes Verden, Jens Galschiøtt – Art in Defence of Humanism, Tinku, LA-Net, Boliviansk Dansk Forening, m.fl..

